Viser opslag med etiketten Forlovelses- og bryllupskager. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Forlovelses- og bryllupskager. Vis alle opslag

tirsdag den 27. december 2011

I den søde juletid..

Min jul har været begivenhedsrig og desværre ikke kun for noget godt. Jeg startede ud med at ødelægge min computer og i dag har jeg været en tur på skadestuen med en ordentlig flænge i knæet. Men på den gode side, har jeg julehygget med at passe en af verdens to bedste brødre og bage julekager i massevis. Der har været gode julefrokoster og store mængder af familie- og vennehygge, samt mange gode gaver.
Midt i al julehyggen og de mindre uheld, fik jeg da også lavet lidt i kage-afdelingen.







Min venindes datter blev 4 og ville gerne have en banankage med chokolade-smørcreme og dumbo på, så det gav jeg et forsøg... Da min onkels kæreste så billeder af den, bestilte hun hurtigt en magen til, til sin datter, der blev 3, den skulle dog have jordbær-hindbær fyld i stedet. Her er lidt billeder af de to semi-identiske kager.













En pige der var med til den forlovelsesfest jeg havde lavet kage til her i efteråret, ringede til mig med et ønske om en kage til at overraske sin bror med, til hans bryllup. Han er stor Real Madrid fan og deres logo skulle selvfølgelig være enormt og midt på kagen og så skulle den smage af chokolade, men uden at være for intens. Derudover skulle han og hans kones navn stå på den. Igen var det jo en førstegangs-øvelse, men jeg må da sige at jeg syntes det blev ret vellykket og de var glade for den.





mandag den 28. november 2011

Kage til 3-400 mennesker!

Så blev det weekenden for min venindes (store) forlovelsesfest, som jeg skulle lave enorme mængder af kage til!

Det tog mig sammenlagt 4 hele dage at lave dem (heri ikke regnet afkølingstider m.v.), som måske umiddelbart ikke lyder af meget, men det er mange timer, fordelt på nogle uger.. Al tid og slid til trods, var hele maset værd, da jeg så parrets ansigtsudtryk og blev rost til skyerne, både af dem og deres gæster.

Det var en rigtig hyggelig fest, med masser af dans og snak. Jeg lærte endda arabisk folkedans :p - det var virkelig sjovt!


Nåh; tilbage til kagerne..
Den kommende brud ville have chokolade med chokolade i, med chokolade på, så det fik hun.
Kagerne er af chocolate mud cake, som - hvis du ikke kender den - er en rigtig intens chokoladekage, der smager mere af chokolade end nogen anden kage jeg har smagt, og som har en lækker, svampet konsistens men er tilpas fyldig (mættende) og bastant til at være god til at bygge kager op af. Kagen er opsmurt med chokoladesmørcreme, med enormt meget chokolade i, og beklædt med fondant i hvid, blå og sort, efter parrets ønsker.

Her er lidt billeder af mine kreationer og det flotte par.




Gæt hvor mange kg chokolade der er i kagerne til sammen..?
- svaret står nederst i indlægget.


De ønskede en lille kage til dem selv, med en smykkeæske på, med plads til deres ringe.

Den store gave-sløjfe for oven faldt desværre en smule sammen, pga. fugt i luften (det regnede temmelig meget).

Som jeg havde advaret den kommende brud om, havde hun en hel kage tilovers, da festen var slut. Hun havde inviteret 150-200 gæster og jeg lavede kage til 300-400, da hun ville have to store kager. Det viste sig at det var til hendes store glæde! Hun var lidt trist over at både den lille og den ene af de store kager var væk og skåret i, før hun havde haft tid til rigtigt at nyde synet af dem, så nu nyder hun den resterende med sin forlovede, både med øjne og smagsløg ;) heeeeelt for sig selv!

Det er også lidt af en drøm med en ultra lækker chokoladekage i den størrelse :p man er vel en smule grådig, når det kommer til kage.. <3


Svaret er: 5kg!!!
- som jeg sagde; den smager VIRKELIG af chokolade! :D YUM!