søndag den 30. september 2012

Småt er godt


Jeg har haft min oldemor meget i tankerne på det sidste og jeg ved hun ELSKER hindbærsnitter. Derfor besluttede jeg at lave et mindre læs :p og cykle ud til hende, med en bog og min killing og selvfølgelig hindbærsnitterne!

Jeg ved godt at de ikke er så storslåede og prangende som en smukt dekoreret kage, men nogen gange er småt bedst. "småt og godt", som man siger...

Mine er meget klassiske.. som hun kender dem. Ikke mange svinkeærinder dér :)

Beklager det dårlige lys!

Hele min barndom har hun bagt og kokkereret til den helt store guldmedalje. Hun har lavet så mange lækre ting og jeg er sikker på, at hun igennem årene, har været en stor kilde til inspiration. Medaljer og rabarbergrød er de ting hun har lavet rigtig meget, og som jeg faktisk husker hende bedst for.
Nu kan hun ikke mere, så derfor må det naturligvis være familiens tur til at give igen! Jeg gør det i hvert fald gladeligt. Der er ikke noget bedre, end at se glæden i hendes ansigt, når man gør noget godt for hende.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar